Behandlingsområder

Imposter syndrom: når du venter på at blive afsløret

Udefra ser det ud, som om du har styr på det. Du har uddannelsen, jobbet og måske en titel, som andre ser op til.

Indeni lever en stille overbevisning om, at du er sluppet igennem ved et tilfælde, og at det kun er et spørgsmål om tid, før nogen opdager det.

I metakognitiv terapi prøver vi ikke at overbevise dig om, at du er dygtig. Vi ser på den tvivl, der holder dig travlt beskæftiget, og på hvordan den kan komme til at fylde mindre.

???
  • Østerbro & online
  • Unge & voksne
  • Dansk & engelsk

Kender du det?

  • Du forbereder dig langt mere end andre og bruger aftener på at gøre noget, der allerede var godt nok.
  • En lille fejl kan fylde flere dage, mens det, der gik godt, er glemt samme eftermiddag.
  • Du siger nej til en stilling, et projekt eller en scene, fordi du er bange for, at det vil afsløre dig.

Følelsen rammer sjældent dem, der mangler evner, men ofte pligtopfyldende mennesker med høje standarder. Det gør den svær at tale om: den, der skulle se sårbar ud, er netop den, alle regner med.

Hvad er imposter syndrom?

Imposter syndrom, på dansk også kaldt bedragersyndrom, er en vedvarende følelse af ikke at fortjene sin plads, selvom ydre forhold viser noget andet. Mange genkender det, uanset køn, alder og fag.

Imposter syndrom er ikke en diagnose. Det er et navn for et mønster af tanker og vaner, som mange oplever i perioder, fx i et nyt job. Du behøver ikke "have det" for at søge hjælp. Det er nok, at tvivlen koster dig for meget tid, søvn eller glæde.

Den første usikkerhed i en ny rolle fortager sig med erfaring. Ved imposter syndrom bliver den ved, fordi det, der går godt, tilskrives held, timing eller andres hjælp.

Hvem oplever det?

Højtuddannede og specialister

Jo mere du ved, jo tydeligere ser du, hvad du ikke ved. Blandt dygtige kolleger kan det føles, som om du er den eneste, der bluffer.

Nye ledere

Pludselig skal du træffe beslutninger og have svar. Mange nye ledere skjuler usikkerheden i stedet for at spørge.

Kunstnere og kreative

Når arbejdet bliver vurderet af andre, kan hver udstilling eller premiere føles som en eksamen i, om du hører til.

Folk i karriereskift

At starte forfra i et nyt fag kan vække tanken om, at de andre har mere ret til at være der.

Studerende og de første i familien

Er du den første i din familie på universitetet, kan du føle dig som en gæst, der kan blive bedt om at gå.

Hvorfor forsvinder følelsen ikke, når det går godt?

Man skulle tro, at hver succes gjorde tvivlen mindre. Men ofte sker det modsatte, og det giver mening, når man ser på, hvad der sker mellem tanken og resultatet.

Metakognitiv terapi skelner mellem tanken, der dukker op af sig selv, og det, du gør med den bagefter. Tanken "Hvad nu hvis de finder ud af, at jeg ikke kan det her?" kalder vi en triggertanke.

Du kan ikke forhindre den i at dukke op. Men du kan påvirke, om den fylder et øjeblik eller en hel uge.

imposter-kredsløbet"det gik kun, fordijeg knoklede"Triggertanke"Hvad hvis de opdager det?"Bekymring og grublen"jeg har bare været heldig"Trusselsmonitoreringfejl og andres reaktionerSikkerhedsadfærdoverforberede, afvise roslade tanken væreDu gør opgavenuden alt det ekstra
Imposter-kredsløbet: når det, der går godt, forklares med hårdt arbejde eller held, føles næste opgave lige så farlig. Den stiplede vej er den, du øver dig i under forløbet.

Tanker om tankerne

  • "Hvis jeg holder op med at tvivle på mig selv, bliver jeg sjusket."
  • "Min selvkritik er det, der holder mig skarp."
  • "Tvivlen er et tegn på, at jeg ikke kan klare det."
  • "Hvis nogen ser, at jeg er i tvivl, er det slut."

Vi undersøger, om det holder. Mange opdager, at usikkerhed er en almindelig del af at lære og lede, og at man godt kan være i tvivl og samtidig gøre et godt stykke arbejde.

Masken koster

De strategier, der skal beskytte dig mod at blive afsløret, giver mening i øjeblikket, men flere af dem holder følelsen af at være en bedrager i live.

Overforberedelse

Du læser tre rapporter for at holde et oplæg på ti minutter. Når det går godt, giver du forberedelsen æren, og næste gang føler du dig nødt til det samme.

Perfektionisme

Intet må forlade dine hænder, før det er fejlfrit. Du oplever sjældent, hvordan noget "godt nok" bliver modtaget.

At afvise ros

"Det var ikke noget" eller "det var mest teamet". Rosen sendes videre, før den når frem.

At holde øje med egne fejl

Du scanner dit arbejde og andres ansigter for tegn på, at du har dummet dig. Når opmærksomheden er på fejl, er det dem, du finder.

At holde sig lille

Du undlader at søge stillingen eller tage ordet på mødet. Det føles sikkert, men du går glip af den erfaring, der kunne vise dig noget andet.

At skjule tvivlen

Du spørger ikke, når du er i tvivl, og går glip af at høre, at andre ofte har det på samme måde.

I metakognitiv terapi hedder disse vaner samlet CAS, det kognitive opmærksomhedssyndrom.

Samme ros, to forskellige uger

Det handler ikke om at gentage positive udsagn om dig selv, men om at ændre, hvad du gør, når tvivlen melder sig. Her er et eksempel.

Situationen

Du har lige holdt et oplæg for ledelsen. Din direktør siger: "Det var skarpt. Vil du tage den med ud til hele organisationen?" Tanken "Nu forventer de endnu mere, og så går det galt" dukker op.

Når tvivlen styrerNår du lader den være
Samme dagDu gennemgår oplægget i hovedet og finder tre ting, der kunne have været bedreDu lægger mærke til tanken, siger tak og går videre med dagen
Resten af ugenDu bruger aftenerne på at skrive oplægget om fra bunden, så det bliver helt perfektDu justerer det, der skal justeres, og holder fri om aftenen
BagefterDet går godt, og du tænker: "Det var kun, fordi jeg brugte hele ugen på det"Det går godt, og du har oplevet, at du kunne klare det uden at ofre alt

Oplægget kan gå lige godt i begge tilfælde. Forskellen er, hvad du lærer om dig selv, og hvad det kostede at komme dertil.

Når tvivlen hænger sammen med noget andet

Sådan foregår et forløb hos mig

Et forløb er struktureret og handler om dit liv og dit arbejde, som det er nu. Du får øvelser med hjem, og vi tilpasser tempoet til dig. Vi bruger ikke tiden på at bevise, at du er dygtig, men på, hvordan du forholder dig til tvivlen.

  1. 1

    Vi taler om, hvad tvivlen fylder

    Du fortæller, hvornår følelsen af at være en bedrager dukker op, og hvad den har kostet dig. Sammen vurderer vi, om metoden passer til dig.

  2. 2

    Vi kortlægger dit mønster

    Hvilke situationer sætter tankerne i gang, og hvad gør du for at undgå at blive afsløret? Det giver et fælles billede af, hvad der holder følelsen i live.

  3. 3

    Du øver dig i at lade tvivlen ligge

    Du lærer at lægge mærke til triggertanken og udsætte bekymringen og selvkritikken i stedet for at gå ind i dem.

  4. 4

    Du træner din opmærksomhed

    Med opmærksomhedstræning flytter du fokus væk fra dine egne fejl og tilbage til opgaven og de mennesker, du er sammen med.

  5. 5

    Du lægger nogle af strategierne fra dig

    Du prøver at forberede dig normalt, sende noget af sted, der er godt nok, og tage imod ros, og ser selv, hvad der sker, når masken ikke gør arbejdet.

  6. 6

    En plan for at holde fast

    Vi samler op på, hvad du har lært og ændret, og laver en plan for at vedligeholde det i nye roller og udfordringer. Tvivlen kan dukke op igen, og det er ikke et tilbageslag.

Antallet af samtaler aftaler vi løbende ud fra din situation og dine mål.

Tre ting, du kan prøve allerede i dag

Sig tak, og stop der

Næste gang nogen roser dig, så sig "tak" og lad sætningen slutte der. Ingen forklaring om held. Læg mærke til, hvad der sker i dig.

Sæt en grænse for forberedelsen

Vælg én opgave i denne uge og beslut på forhånd, hvor lang tid den må tage. Når tiden er gået, sender du den af sted.

Giv selvkritikken en aftale

Når tanken "de finder ud af det" dukker op, så sig: "Den kan jeg tage stilling til kl. 17." Mærk, hvor meget der er tilbage af den, når tidspunktet kommer.

Ofte stillede spørgsmål

Portræt af psykolog Anna Langfred

Din psykolog

Anna Langfred

Jeg er autoriseret psykolog og certificeret i metakognitiv terapi. Jeg har erfaring fra psykiatrien og fra CEKTOS og arbejder i dag med selvkritik, bekymringer og grublen samt angst, stress, depression, OCD og søvnproblemer hos unge og voksne.

Ring på +45 6080 9807 eller skriv til kontakt@psykolog-annalangfred.dk