Ordliste
Begreber inden for angst, OCD og metakognitiv terapi
Her forklarer jeg de ord og begreber, du møder på hjemmesiden, fra metoden og de psykiske vanskeligheder til priser og praktiske forhold.
Metoden
- Adrian Wells
- Britisk professor i klinisk og eksperimentel psykopatologi, der har udviklet metakognitiv terapi. Metoden bygger på hans forskning i, hvordan bekymring, grublen og opmærksomhed holder psykiske vanskeligheder ved lige.
- Afkoblet opmærksomhed (detached mindfulness)
- At se en tanke som en mental hændelse og ikke som en sandhed eller en opgave. Du lægger mærke til tanken uden at gå ind i den og uden at skubbe den væk.
- Bekymring
- Tanker om fremtiden, der ofte begynder med "hvad hvis" og kører i en lang kæde af scenarier. Bekymring føles som problemløsning, men ender ofte med endnu et spørgsmål i stedet for en beslutning. Læs mere
- Bekymring om bekymringen (type 2)
- Tanker om selve tænkningen, fx "Jeg kan ikke styre det" eller "Jeg bliver skør af det". Det er ofte dem, der gør uroen stærkest, og dem vi arbejder meget med i terapien.
- Bekymringstid (udsættelse af bekymring)
- En øvelse, hvor du aftaler med dig selv at udskyde bekymringer til et fast tidspunkt, fx et kvarter kl. 17. Mange opdager, at tanken har mistet en del af sin vægt, når tiden kommer.
- Beroligelsessøgning
- At spørge andre eller søge på nettet for at få at vide, at alt er i orden. Roen varer kort, og du lærer ikke, at du kan klare uvisheden selv.
- Eksperimenter i hverdagen
- Små opgaver mellem samtalerne, hvor du afprøver, hvad der sker, når du fx udsætter et ritual, dropper et tjek eller lader en tanke være. Det giver dig egne erfaringer frem for gode råd.
- Evidensbaseret
- En metode, hvis virkning er undersøgt i forskning. Metakognitiv terapi er undersøgt ved flere angstlidelser og ved depression.
- Forebyggelse af tilbagefald
- En plan for, hvordan du møder perioder, hvor tankerne fylder mere igen. Den sidste samtale ligger ofte 3 til 4 måneder efter afslutningen, så vi kan sikre, at ændringerne holder.
- Grublen
- Tanker, der kigger tilbage og kredser om fortiden og om, hvad der er galt med én, ofte med spørgsmålet "hvorfor?". Grublen hænger tæt sammen med nedtrykthed og behandles på samme måde som bekymring. Læs mere
- Kognitivt opmærksomhedssyndrom (CAS)
- Et mønster af bekymring og grublen, opmærksomhed rettet mod fare og strategier, der føles hjælpsomme, men holder problemet ved lige. CAS er det, vi i terapien arbejder på at skrue ned for. Læs mere
- Metakognition
- Tanker om tænkning: de idéer og overbevisninger, vi har om vores egne tanker, fx at bekymring er nødvendig, eller at tankerne er farlige og ukontrollerbare. De overbevisninger styrer, hvordan vi reagerer på tanker. Læs mere
- Metakognitiv terapi (MCT)
- En forskningsbaseret terapiform udviklet af professor Adrian Wells. Vi arbejder ikke med indholdet af dine tanker, men med den tid og opmærksomhed, du giver dem, og med hvordan du forsøger at håndtere dem. Forløbet er struktureret, fokuseret og typisk kortere end mange andre terapiformer. Læs mere
- Opmærksomhedstræning
- Øvelser, hvor du træner at flytte din opmærksomhed bevidst, fx mellem flere lyde. Du lærer, at opmærksomheden ikke er låst fast på det, der fylder mest, selvom der er tanker og uro i baggrunden.
- Overbevisninger om tænkning
- Positive overbevisninger gør bekymring og grublen nyttig, fx "Hvis jeg tænker det igennem, er jeg forberedt". Negative overbevisninger gør tankerne farlige eller ukontrollable, fx "Jeg kan ikke styre mine tanker". Begge dele holder mønstret i gang.
- Overtænkning
- Tænkning, der går i ring og ikke ender i en beslutning. Overtænkning fylder ofte flere timer om dagen, går ud over søvn og koncentration og efterlader dig træt snarere end afklaret. Læs mere
- Overvågning (trusselsmonitorering)
- At holde øje med kroppen, omgivelserne eller dine egne tanker for tegn på fare. Når du leder efter fare, finder du som regel noget.
- Selvfokuseret opmærksomhed
- At rette opmærksomheden mod dig selv og dine symptomer i stedet for mod opgaven eller samtalen. Den spiller en stor rolle ved social angst og præstationsangst.
- Sikkerhedsadfærd
- Ting, du gør for at føle dig tryg eller forhindre det værste, fx at sidde ved udgangen, have en pille med eller kigge væk. Det giver ro her og nu, men efterlader tanken om, at det kun gik godt, fordi du passede på.
- Tankemylder
- En oplevelse af mange tanker på én gang, der kører uden pause, især om aftenen og om natten. Tankemylder er et tegn på, at hovedet ikke har fået fri.
- Triggertanke
- Den første tanke, der dukker op af sig selv og sætter bekymring eller grublen i gang, fx "Hvad nu hvis jeg har glemt noget?". Den tanke kan du ikke forhindre, men du kan påvirke, hvad du gør med den bagefter.
- Undgåelse
- At holde sig væk fra steder, situationer eller tanker, der vækker uro. Undgåelse letter på kort sigt, men gør livet mindre og forhindrer dig i at opdage, at du kunne have klaret det.
Angst og fobier
- Agorafobi
- Frygt for at få det dårligt et sted, hvor det er svært at komme væk eller få hjælp, fx i bus, i butikker, på broer eller langt hjemmefra. Ordet betyder "frygt for torvet", men handler sjældent om åbne pladser. Læs mere
- Angst
- Kroppens alarmsystem, der hjælper os med at reagere på fare. Ved angst går alarmen for ofte eller for kraftigt, også når der ikke er fare. Angst er ubehagelig, men ikke farlig, og den klinger altid af igen. Læs mere
- Angst for angsten
- Frygten for selve angstens fornemmelser og for, at det sker igen. Den gør hvert anfald til en trussel og er en central del af panikangst.
- Bekymringsangst (generaliseret angst, GAD)
- To navne for det samme: vedvarende bekymringer om mange forskellige ting, som har fyldt de fleste dage i et halvt års tid og føles svære at styre. Ofte følger uro i kroppen, træthed og dårlig søvn med. Læs mere
- Eksamensangst
- Præstationsangst knyttet til eksamener, ofte hos dygtige og pligtopfyldende studerende. Læseperioden bliver en blanding af læsning og bekymring, og man kan gå i stå ved spørgsmål, man godt kender svaret på. Læs mere
- Emetofobi
- Angst for opkast og for at få det dårligt i maven. Den kan påvirke, hvad du spiser, hvor du går hen, og hvem du er sammen med, og behandles med samme metakognitive forståelse som andre fobier. Læs mere
- Flyskræk, tandlægeskræk og blodfobi
- Almindelige enkeltfobier. Ved blod- og sprøjtefobi reagerer nogle ved at blive svimle eller besvime, hvilket er en kendt og ufarlig reaktion fra kredsløbet. Alle kan behandles, også når de har stået på i mange år. Læs mere
- Fobi (enkeltfobi, specifik fobi)
- En stærk og vedvarende frygt for én bestemt ting eller situation, fx højder, dyr, blod eller flyvning. Frygten er større, end situationen giver grund til, og den fører ofte til undgåelse. Læs mere
- Helbredsangst (sygdomsangst)
- En vedvarende frygt for at være alvorligt syg eller for at blive det. Små kropslige fornemmelser bliver tolket som tegn på sygdom, og uroen vender tilbage, selv efter lægelige undersøgelser. Læs mere
- Kamp eller flugt
- Kroppens naturlige reaktion på fare: pulsen stiger, vejrtrækningen bliver hurtigere, og musklerne spændes. Det er en overlevelsesmekanisme og forklarer hjertebanken, svimmelhed og rysten ved angst.
- Panikanfald
- En pludselig og kraftig bølge af angst med hjertebanken, åndenød, svimmelhed og frygt for at besvime, miste kontrollen eller dø. Anfaldet er kroppens normale alarmreaktion, skruet højt op. Læs mere
- Panikangst
- Tilbagevendende panikanfald og en vedvarende frygt for det næste anfald. Frygten styrer, hvad du gør, og hvor du går hen. Anfaldet topper typisk inden for få minutter og ebber ud af sig selv. Læs mere
- Præstationsangst
- Angst for at præstere, mens nogen vurderer det, eller mens resultatet betyder meget, fx til eksamen, på scenen, i sport eller på jobbet. Den består ofte af bekymring før, selvfokus under og grublen efter. Læs mere
- Scenenervøsitet
- Nervøsitet og angst før og under en optræden for musikere, skuespillere og andre scenekunstnere. Når kroppen er instrumentet, kan rystende hænder føles som en direkte trussel mod præstationen. Læs mere
OCD
- Forurenings- og vaske-OCD
- OCD med frygt for bakterier, sygdom eller noget, der føles beskidt. Det kan føre til lange vaskeritualer, rengøring og undgåelse af dørhåndtag eller offentlige toiletter. Læs mere
- Mentale ritualer
- Tvangshandlinger, der foregår inde i hovedet, fx at analysere, gennemgå hukommelsen, mærke efter i kroppen, fremkalde en god tanke eller bede. De er usynlige for andre og ligner almindelig tænkning. Læs mere
- Neutralisering
- At fremkalde en "god" tanke, bede en bøn eller gentage en sætning for at ophæve en dårlig tanke eller forhindre, at den går i opfyldelse. Det er en form for mentalt ritual.
- OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand)
- En angstlidelse, hvor alarmsystemet reagerer for kraftigt på bestemte tanker, så du tager dem langt mere alvorligt, end de fortjener. OCD består typisk af tvangstanker og tvangshandlinger, som hænger tæt sammen. Læs mere
- Parforholds-OCD (R-OCD, forholds-OCD)
- En form for OCD, hvor tvangstankerne handler om forholdet og din partner, fx "Elsker jeg ham nok?". Tvivlen kommer igen, uanset hvad du finder frem til, og forholdet bliver noget, der hele tiden skal vurderes. Læs mere
- Ren OCD (pure O)
- En form for OCD, hvor tvangstankerne fylder mest, og tvangshandlingerne foregår i hovedet. Ren OCD er ikke en selvstændig diagnose, og behandlingen bygger på samme forståelse som anden OCD. Læs mere
- Sammensmeltning af tanke og virkelighed
- En oplevelse af, at en tanke svarer til en handling, kan påvirke verden eller kan gøre ting beskidte eller farlige. Den er almindelig ved OCD og er noget, vi undersøger i terapien.
- Tjek-OCD (tjekketvang)
- En udbredt form for OCD, hvor tvivlen om, om noget er gjort ordentligt, får dig til at tjekke døren, komfuret eller mailen igen og igen. Jo mere du tjekker, jo mere usikker bliver du. Læs mere
- Tvangshandlinger og ritualer
- Det, du gør for at dæmpe ubehaget eller forhindre, at noget slemt sker, fx at tjekke, vaske, tælle eller spørge. Ritualet giver ro et øjeblik, men bekræfter tanken som farlig og får den til at vende tilbage stærkere. Læs mere
- Tvangstanker
- Uønskede tanker, billeder, impulser eller tvivl, der trænger sig på og vækker angst, skyld eller ubehag. De handler ofte om det, du holder mest af eller frygter mest. Tvangstanker siger ikke noget om, hvem du er. Læs mere
Stress, humør og søvn
- Depression
- En vedvarende nedtrykthed, der varer mindst to uger, er til stede det meste af dagen og påvirker evnen til at arbejde og tage sig af hverdagen. Den inddeles i let, moderat og svær. Det er lægen, der stiller diagnosen. Læs mere
- Efterfødselsdepression
- Depression, der kan komme snigende i løbet af det første år efter en fødsel og ramme både mødre og fædre. Den adskiller sig fra de første dages følsomhed, som går over af sig selv. Læs mere
- Mental træthed (hjernetræthed)
- En tung træthed i hovedet, selvom du har sovet. Den kommer ofte af tanker, der kører uden pause. Hvis trætheden kom efter en hjernerystelse, en blodprop eller en sygdom, skal du tale med din læge. Læs mere
- Stress
- Kroppens måde at gøre sig klar på, når noget kræver meget af os. Det er ikke farligt og er nyttigt i korte perioder. Det bliver et problem, når alarmen bliver ved med at køre, også efter at opgaven er løst. Læs mere
- Søvnhygiejne
- De ydre rammer for søvnen, fx lys, koffein og faste sengetider. Rådene er gode nok i sig selv, men kan blive til strenge regler. Metakognitiv terapi arbejder med det, der sker indeni. Læs mere
- Søvnproblemer og søvnløshed
- Vedvarende svært ved at falde i søvn, hyppige opvågninger eller for tidlig opvågnen. Problemet holdes ofte ved lige af bekymring om søvnen, overvågning af uret og forsøg på at tvinge søvnen frem. Læs mere
- Udbrændthed
- En tilstand af dyb udmattelse, distance til arbejdet og følelsen af ikke at slå til, som kan opstå efter lang tids stress uden reel pause. Et forløb tager ofte lidt længere tid, fordi overskuddet skal genopbygges i et roligere tempo. Læs mere
- Vinterdepression
- Depression, der følger årstiderne: den begynder, når dagene bliver korte, og slipper mod foråret. Lysterapi kan være en del af behandlingen i samarbejde med lægen. Læs mere
Selvværd og relationer
- Imposter syndrom (bedragersyndrom)
- En vedvarende følelse af ikke at fortjene sin plads og af, at andre snart opdager det, selvom ydre forhold viser noget andet. Det er ikke en diagnose, men et mønster af tanker og vaner. Læs mere
- Jalousi
- Tvivl, grublen og trang til at tjekke, som gør det svært at være glad for det forhold, man er bange for at miste. Et stik af jalousi er almindeligt. Det bliver et problem, når tvivlen tager over. Læs mere
- Overforberedelse
- At forberede sig langt mere end nødvendigt for at undgå at blive afsløret eller dumme sig. Når det går godt, får forberedelsen æren, og næste gang føles det nødvendigt at gøre det samme igen. Læs mere
- Perfektionisme
- Meget høje krav til sig selv, hvor intet må forlade ens hænder, før det er fejlfrit. Prisen er lange arbejdsdage, svært ved at blive færdig og sejre, der aldrig rigtig føles som sejre. Læs mere
- Pleasing
- At tilpasse sig og sige ja for at undgå, at andre bliver utilfredse. Når ens værdi føles afhængig af andres tilfredshed, kan et nej føles farligt. Læs mere
- Pårørende
- De nærmeste omkring en, der har det svært, fx partner, forælder eller ven. Pårørende kommer ofte uden at ville det til at indgå i ritualer og sikkerhedsadfærd. Ved behov kan en pårørende deltage i en enkelt samtale.
- Selvkritik (den indre kritiker)
- En hård indre stemme, der kommenterer det, du gør, og gennemgår dine fejl. Mange tror, at selvkritikken holder dem skarpe, men den bliver oftest til lang grublen og et mindre liv. Læs mere
- Selvtillid
- Tilliden til, hvad du kan i bestemte opgaver og situationer. Man kan have masser af selvtillid på jobbet og stadig føle sig forkert inderst inde. Læs mere
- Selvværd
- Hvordan du ser på dig selv som menneske: om du grundlæggende oplever, at du er okay, også på de dage, hvor du ikke præsterer. Det er noget andet end selvtillid. Læs mere
Praktisk og fagligt
- Afbud
- Du giver besked senest dagen før kl. 12.00, hvis du bliver forhindret. Ved senere afbud eller udeblivelse betales den fulde pris. Læs mere
- Ambulatorium (Psykoterapeutisk Center Stolpegård)
- En psykiatrisk afdeling, hvor patienter får udredning og behandling uden at være indlagt. Anna Langfred har arbejdet på ambulatoriet for angst og OCD på Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Region Hovedstadens Psykiatri. Læs mere
- Autoriseret psykolog (cand.psych.aut.)
- En psykolog med en kandidatuddannelse i psykologi og autorisation fra Psykolognævnet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Anna Langfred er uddannet ved Københavns Universitet. Læs mere
- Dansk Psykolog Forening
- Faglig organisation for psykologer i Danmark. Anna Langfred er medlem. Læs mere
- Forløb
- Rækken af samtaler, vi aftaler sammen. Et metakognitivt forløb ligger typisk på 6 til 12 samtaler, og antallet aftaler vi løbende ud fra din situation og dine mål. Du behøver ikke kende årsagen til dine vanskeligheder for at komme i gang. Læs mere
- Første samtale
- Her fortæller du, hvad der fylder, og hvad du gerne vil have ud af et forløb. Du får et indtryk af mig og af metoden, og sammen vurderer vi, om metoden passer til dig. Du behøver ikke have styr på det hele på forhånd. Læs mere
- Henvisning
- En anbefaling fra fx en læge eller et forsikringsselskab. Du behøver ikke en henvisning eller en diagnose for at gå i forløb hos mig, men en forsikring kan have egne krav. Læs mere
- Klinisk psykolog (praksisuddannelse)
- En psykolog, der har gennemført praksisuddannelsen under Styrelsen for Patientsikkerhed og arbejder med udredning og behandling af psykiske lidelser. Læs mere
- Klippekort
- Et kort med 5 eller 10 samtaler til en lavere pris pr. samtale end enkeltsamtaler. Det betales samlet ved opstart og skal bruges inden for 3 måneder, fordi kontinuitet giver den bedste effekt. Læs mere
- MCT-I certificeret
- Certificeret metakognitiv terapeut level I via The Metacognitive Therapy Institute. Det viser, at terapeuten er uddannet i metoden og arbejder efter den. Læs mere
- Online terapi
- Samtaler over sikker videoforbindelse. Du modtager et link på mail og har brug for en stabil internetforbindelse, kamera, mikrofon og et privat sted, hvor du kan sidde uforstyrret. Forskning viser, at online terapi har lige så god effekt som fysisk terapi. Læs mere
- Sygeforsikring "danmark" (tilskud)
- Sygeforsikring "danmark" giver tilskud til psykologhjælp, fx ved let til moderat depression, let til moderat angst og OCD. Jeg tager imod forsikringshenvisninger, og tilskud skal være afklaret, før forløbet starter. Læs mere
- Terapi i klinikken
- Fysiske samtaler i rolige rammer i klinikken på Kroghsgade 1, 3. tv, 2100 Kbh Ø. Klinikken ligger på Østerbro i København. Læs mere
- Terapi på engelsk
- Individuelle samtaler på engelsk, både online og i klinikken, for internationale borgere i Danmark og for dem, der foretrækker et sprog, der føles mere naturligt. Læs mere
- Østerbro
- Kvarteret i København, hvor klinikken ligger, i postnummer 2100 København Ø. Du kan også vælge online terapi, hvis du bor andre steder. Læs mere