Stress: når hovedet ikke vil holde fri
Du har måske skruet ned for arbejdet, sovet længere og holdt ferie, men uroen følger med.
I metakognitiv terapi ser vi på det, der ofte holder stressen i gang: den tid, du bruger på at tænke over, bekymre dig om og holde øje med din stress. Det er noget, man kan lære at gøre anderledes.
Kender du det?
- Du ligger vågen klokken tre og gennemgår morgendagens møder, selvom du godt ved, at det ikke hjælper.
- Søndag eftermiddag går med at planlægge mandag.
- Du glemmer, hvorfor du gik ud i køkkenet, og begynder at spekulere på, om der er noget galt med din hukommelse.
- Du mærker hjertet slå hårdt og kigger på pulsen i uret igen og igen.
- Du har været sygemeldt i flere uger, men hvilen har ikke givet den ro, du havde håbet på.
Hvis flere af punkterne passer på dig, er du langt fra den eneste. Stress er en af de mest almindelige grunde til at opsøge en psykolog, og det kan man arbejde målrettet med.
Hvad er stress egentlig?
Stress er kroppens måde at gøre sig klar på: pulsen stiger, sanserne skærpes, og vi får ekstra energi. Det er ikke farligt, og i korte perioder er det nyttigt, fx op til en deadline. Normalt falder kroppen til ro, når presset letter. Det bliver et problem, når alarmen bliver ved med at køre, også efter opgaven er løst.
Stress er ikke en diagnose i sig selv, men langvarig stress kan øge risikoen for fx søvnproblemer, angst og nedtrykthed.
Travlhed er ikke det samme som stress. Man kan have rigtig meget at lave uden at være stresset. Forskellen ligger ofte i, hvor meget hovedet arbejder videre, når arbejdet er slut.
Hvorfor går stressen ikke bare over?
Stress forklares tit med for mange krav og for få ressourcer. Kravene betyder noget, men to kolleger med samme job kan reagere vidt forskelligt. I den metakognitive forståelse er det afgørende ikke, hvilke tanker du får, men hvad du gør med dem.
En tanke som "Hvad nu hvis jeg ikke når det?" varer få sekunder. Begynder du at svare på den, lægge planer og analysere, kan de få sekunder blive til en hel aften. Det er den lange tankeaktivitet, der holder kroppen i alarmberedskab.
Tre vaner, der holder stressen i live
Grublen og bekymring
Tankerne kører i ring om det, der skal ske, eller det, der er sket. Det føles som problemløsning, men man kommer sjældent videre.
Overvågning
Du holder øje med pulsen, trætheden eller hukommelsen og tjekker, om stressen er på vej tilbage. Jo mere man leder efter tegn, jo flere finder man.
Kortsigtede løsninger
Du aflyser aftaler, søger beroligelse eller slapper af med vin og skærm til sent. Det letter nu, men holder mønstret ved lige.
I metakognitiv terapi kaldes de tre vaner samlet for CAS, det kognitive opmærksomhedssyndrom.
Bag vanerne ligger ofte overbevisninger om tænkningen selv
- "Jeg kan ikke styre mine tanker."
- "Stressen slider mig op, hvis jeg ikke får styr på den."
- "Hvis jeg tænker det hele igennem, er jeg bedre forberedt."
- "Når jeg holder øje med kroppen, kan jeg stoppe det i tide."
I terapien undersøger vi sammen, om overbevisningerne holder, når du afprøver dem i praksis.
Tegn på stress
Er du i tvivl om fysiske symptomer, så tal med din læge. Det er også lægen, der vurderer en eventuel sygemelding.
Stress eller udbrændthed?
Udbrændthed bruges om tilstanden efter lang tids stress uden reel pause. Grænsen er flydende, men nogle kendetegn går igen.
| Stress | Udbrændthed | |
|---|---|---|
| Energi | Opkørt, rastløs, svært ved at slappe af | Dybt udmattet, også efter weekend og ferie |
| Forhold til arbejdet | Engageret, men presset | Distance, ligegyldighed eller kynisme |
| Selvbillede | "Jeg skal bare lige nå det" | "Jeg slår ikke til længere" |
| Varighed | Uger til måneder | Ofte måneder til år |
Begge dele handler om, at hovedet ikke har fået fri i lang tid, så behandlingen ligner hinanden. Et forløb for udbrændthed tager dog ofte lidt længere tid, fordi overskuddet skal genopbygges i et roligere tempo.
Sådan foregår et stressforløb hos mig
Metakognitiv terapi er en kort og fokuseret behandlingsform. Du får konkrete redskaber med gennem forløbet.
- 1
Første samtale
Du fortæller, hvad du oplever, og hvad du gerne vil have ud af et forløb. Sammen vurderer vi, om metoden er rigtig for dig.
- 2
Vi kortlægger dit mønster
Hvornår går tankerne i gang, og hvor meget tid går med grublen og med at mærke efter? Svarene giver os et fælles billede af, hvad der holder stressen i gang hos dig.
- 3
Du træner din opmærksomhed
Med opmærksomhedstræning og afkoblet opmærksomhed (detached mindfulness) øver du dig i at lade tanker komme og gå uden at tage fat i dem.
- 4
Du afprøver det i hverdagen
Mellem samtalerne får du små opgaver, fx at udskyde bekymringer til et bestemt tidspunkt, og vi justerer undervejs.
- 5
Vi runder af
Vi samler op på, hvad der har gjort en forskel, og laver en plan for, hvad du gør, hvis stressen banker på igen.
Tre ting, du kan prøve allerede i dag
Giv bekymringerne en fast tid
Vælg et kvarter senere på dagen, fx kl. 17.30-17.45. Når en bekymring dukker op, så sig: "Den tager jeg klokken halv seks." Mange opdager, at meget af det har mistet sin betydning, når tiden kommer.
Læg mærke til triggertanken
Øv dig i at genkende triggertanken, fx "hvad nu hvis"-tanken, og lade den passere, som en bil der kører forbi, mens du står på fortovet.
Hold en dag fri fra symptomtjek
Hvis du ofte mærker efter i kroppen eller tjekker pulsen, så prøv at lade være i en hel dag. Læg mærke til, hvad der sker med uroen.
Øvelserne er en smagsprøve på metoden og erstatter ikke et behandlingsforløb.
Ofte stillede spørgsmål

Din psykolog
Anna Langfred
Jeg er autoriseret psykolog og certificeret i metakognitiv terapi. Jeg har erfaring fra psykiatrien og fra privat praksis og arbejder i dag med stress, angst, depression, OCD og søvnproblemer hos unge og voksne.
Ring på +45 6080 9807 eller skriv til kontakt@psykolog-annalangfred.dk