Portræt af psykolog Anna Langfred

Om mig

Anna Langfred

Klinisk psykolog med praksisuddannelse, cand.psych.aut. og MCTI®-registreret Metakognitiv Terapeut level-I

Tjek ledige tider

Når bekymringer, angst eller selvkritiske tanker fylder, kan det være svært at finde ro. Måske mærker du det i dine relationer, på arbejdet, i studielivet eller derhjemme. Det kan være du oplever at stå med jalousi, kroniske smerter eller et selvværd, der gør hverdagen tungere, end den behøver at være.

Hos mig

Hos mig får du plads til at fortælle, hvad du oplever, og hvad du gerne vil have hjælp til. Vi begynder med at skabe overblik. Derefter undersøger vi sammen de tanke- og handlemønstre, som kan være med til at holde uroen i gang og hindre din trivsel. Du behøver ikke have styr på det hele, før du kommer.

Samtalerne er strukturerede og tager udgangspunkt i din situation. Med konkrete øvelser arbejder vi med, hvordan du kan forholde dig anderledes til svære tanker og følelser, så de får mindre magt over din hverdag. Vi går frem i et tempo, hvor du kan være med, og finder redskaber, du også kan bruge mellem samtalerne og efter forløbet.

Jeg lægger vægt på, at du bliver mødt med varme, respekt og faglighed. Mit ønske er at hjælpe dig til større frihed i hverdagen og mere plads til det, der betyder noget for dig.

Behandlingsområder

Det kan jeg hjælpe med

Jeg har indgående erfaring med behandling af angst, herunder helbredsangst, panikangst, socialfobi, generaliseret angst og agorafobi. Derudover hjælper jeg også mennesker med OCD, stress, depression, lavt selvværd, jalousi, sorg, imposter-syndrom og søvnproblemer.

Tjek ledige tider

Min baggrund

Jeg har stor terapeutisk erfaring med behandling af både lettere problemstillinger og svære psykiske lidelser som angst og OCD. Jeg har arbejdet på ambulatoriet for angst og OCD på Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Region Hovedstadens Psykiatri. Her arbejdede jeg med at udrede og behandle angst og OCD med metakognitiv terapi.

Jeg var også med til at udbrede metakognitiv behandling til andre dele af psykiatrien ved at supervisere på Psykoterapeutisk Ambulatorium Glostrup. Derudover har jeg erfaring fra privat praksis, hvor jeg har været superviseret af og arbejdet for Pia Callesen ved Cektos, Sisse Find og Carsten Juul ved HeyPeople.

Metakognitiv psykolog i København

I mit arbejde i både privat praksis og på Psykiatriens Psykoterapeutiske Center Stolpegård har jeg hjulpet mange mennesker fra betydelig mistrivsel til større mentalt overskud. Med min specialisering i metakognitiv terapi og flere års erfaring med psykoterapi tilpasser jeg terapien til dig og det, du har brug for. Jeg tager udgangspunkt i dine konkrete behov og ønsker, så behandlingen bliver målrettet og meningsfuld for dig – uanset om dit mål er øget trivsel i hverdagen eller behandling af en specifik psykisk problematik.

I klinikken

Kroghsgade 1, 3. tv, 2100 Kbh Ø

Online

Samtaler over sikker videoforbindelse

Ring på +45 6080 9807 eller skriv til al@kognitivterapikbh.dk