Behandlingsområder

Bekymringer og overtænkning: når tankerne bliver ved med at køre

Et "hvad nu hvis" dukker op, og før du ved af det, har du brugt en hel aften på at planlægge dig ud af noget, der måske aldrig sker.

I metakognitiv terapi arbejder vi ikke med at finde de rigtige svar på dine bekymringer. Vi arbejder med, hvordan du kan give dem mindre af din tid.

  • Østerbro & online
  • Unge & voksne
  • Dansk & engelsk

Kender du det?

  • Når en sms ikke bliver besvaret, eller nogen er sent hjemme, begynder du at forestille dig det værste.
  • Du gennemspiller samtaler, der ikke har fundet sted endnu, og forbereder svar på spørgsmål, ingen har stillet.
  • Du ligger vågen og tænker på arbejde, økonomi, helbred eller dine børn, og én bekymring tager den næste med sig.
  • Du spørger andre, om det nok skal gå, eller søger på nettet, men roen holder kun et øjeblik.
  • Du er begyndt at bekymre dig om, at du bekymrer dig så meget, og om det kan skade dig.

Mange med store bekymringer er ansvarlige, omsorgsfulde og grundige. Det er ofte de egenskaber, der gør det svært at slippe tankerne, fordi det kan føles som at svigte noget at lade være.

Alle bekymrer sig. Hvornår bliver det for meget?

Når du løser et problem

Det er sundt at tænke et problem igennem. Du finder ud af, hvad du kan gøre, tager et skridt og lægger tanken fra dig igen.

Når bekymringen tager over

Alle bekymrer sig en gang imellem. Det bliver et problem, når du prøver at løse alt ved at bekymre dig. Tankerne kører i ring, tager tid fra det, der er vigtigt, og er svære at lægge fra dig igen.

Overtænkning findes i mange former for mistrivsel. Holder tankerne dig vågen, kan du læse om søvnproblemer. Er du udkørt og kan ikke koble fra arbejdet, kan siden om stress være relevant. Kredser tankerne om fortiden, kan du læse om depression.

Hvorfor kan man ikke bare lade være?

Bekymring er sjældent noget, man har valgt. Den er blevet en vane og bliver holdt i gang af de ting, vi gør for at få den til at stoppe.

Metakognitiv terapi skelner mellem tanken, der dukker op af sig selv, og det du gør med den bagefter. Den første tanke, fx "Hvad hvis jeg har misset noget vigtigt?", kalder vi en triggertanke. Den tanke kan du ikke forhindre, og det behøver du ikke.

Det, der bestemmer, om den fylder i fem sekunder eller i fem timer, er, om du går ind i den og begynder at spinde videre.

bekymringenskredsløbnæste tanke følesendnu vigtigereEn tanke dukker op"Hvad hvis …?"Du bekymrer digtænker alle scenarier igennemBekymring om bekymringen"Jeg kan ikke stoppe det"Du prøver at få rospørger, tjekker, undgårlade tanken væreTanken falder til roaf sig selv
Bekymringens kredsløb: en "hvad hvis"-tanke kan blive til timers bekymring. Jo mere du prøver at tænke dig til ro, jo vigtigere føles den næste tanke. Den stiplede vej er den, du øver dig i under forløbet.

To slags bekymringer

Type 1: bekymringer om noget

De konkrete emner: helbredet, økonomien, arbejdet, børnene eller parforholdet. Emnerne skifter, men mønsteret er det samme: et "hvad hvis" efterfulgt af en række scenarier.

Type 2: bekymringer om bekymringen

Her handler tankerne om selve tænkningen: "Jeg kan ikke styre det", "Jeg bliver skør af det." Det er ofte dem, der gør uroen stærkest, og dem arbejder vi meget med.

Overbevisninger, der holder bekymringen i gang

  • "Hvis jeg har tænkt det hele igennem, er jeg forberedt."
  • "Hvis jeg holder op med at bekymre mig, er jeg ligeglad."
  • "Mine bekymringer kører af sig selv, jeg kan ikke stoppe dem."
  • "Så meget bekymring må være farligt for mig."

I terapien undersøger vi begge dele. Mange opdager, at de har mere indflydelse på, hvor længe de bekymrer sig, end de troede.

Løsninger, der kommer til at virke modsat

Flere af de strategier, vi bruger for at få ro i hovedet, ender med at give bekymringerne mere opmærksomhed i stedet for mindre.

At tænke det til ende

Du leder efter det svar, der lader dig slappe af. Men usikkerhed kan sjældent tænkes væk, og hvert svar åbner for et nyt spørgsmål.

At søge beroligelse

Du spørger partneren eller lægen, om det nok skal gå, eller læser på nettet. Roen varer kort, og du lærer ikke, at du kan klare uvisheden selv.

At skubbe tanken væk

Jo mere du kæmper mod en tanke, jo oftere har den det med at vende tilbage.

At holde øje

Du tjekker kroppen for symptomer eller telefonen for beskeder. Når du leder efter fare, finder du som regel noget at bekymre dig om.

At undgå

Du siger nej, udsætter beslutninger eller holder dig fra nyheder. Det letter på kort sigt, men gør livet mindre.

I metakognitiv terapi kaldes bekymring, grublen, overvågning og de uhensigtsmæssige strategier samlet for CAS, det kognitive opmærksomhedssyndrom.

Samme tanke, to forskellige aftener

Det handler ikke om at tænke positivt, men om at ændre, hvad du gør, når tanken melder sig. Her er et eksempel.

Situationen

Din chef skriver sidst på eftermiddagen: "Har du tid til en snak i morgen kl. 9?" Tanken "Har jeg gjort noget forkert?" dukker op.

Når tanken skal løsesNår du lader den være
Resten af dagenDu gennemgår ugens opgaver, leder efter fejl og skriver til en kollega for at høre, om hun ved nogetDu lægger mærke til tanken, lader den være og laver det, du var i gang med
Om aftenenDu øver forskellige forklaringer i hovedet og er halvt til stede ved aftensmadenTanken kommer igen et par gange. Du ser den, lader den gå og er med i samtalen
Om nattenDu ligger vågen og tænker på, hvad du gør, hvis du mister jobbetDu sover måske lidt uroligt, men bruger ikke natten på at planlægge

Mødet næste morgen er det samme i begge tilfælde. Forskellen er, hvor meget af din aften og nat bekymringen fik.

Forskellige emner, samme mønster

Kort om metakognitiv terapi

"Meta" betyder "om", og metakognition er din tænkning om din tænkning. Metakognitiv terapi er udviklet af den britiske psykolog Adrian Wells og bygger på en enkel idé: det er ikke antallet af negative tanker, der gør os urolige, men hvor meget tid og opmærksomhed vi giver dem.

Indholdet er ikke det vigtigste

Vi diskuterer ikke, om dine bekymringer er realistiske, men ser på, hvordan du bekymrer dig.

Tanker er bare tanker

En tanke om, at noget kan gå galt, er ikke et varsel og ikke en opgave. Den kan være der, uden at du gør noget ved den.

Du kan mere, end du tror

Gennem øvelser undersøger du selv, hvor meget indflydelse du har på bekymringerne.

Læs mere om metoden →

Sådan foregår et forløb hos mig

Et forløb er struktureret og handler om dit liv, som det er nu. Du får øvelser med hjem, og vi tilpasser tempoet til dig.

  1. 1

    Vi taler om, hvad bekymringerne fylder

    Du fortæller, hvad du bekymrer dig om, og hvad det har kostet dig. Sammen vurderer vi, om metoden passer til dig.

  2. 2

    Vi kortlægger mønsteret

    Hvilke tanker sætter kæden i gang, og hvad gør du for at få ro? Det giver et fælles billede af, hvad der holder netop dine bekymringer ved lige.

  3. 3

    Du øver dig i at udsætte bekymringen

    Du lærer at lægge mærke til triggertanken og udsætte bekymringen til et bestemt tidspunkt. Her opdager mange, at de har mere indflydelse, end de troede.

  4. 4

    Du træner din opmærksomhed

    Med opmærksomhedstræning og afkoblet opmærksomhed (detached mindfulness) øver du dig i at lade tanker være, uden at gå ind i dem eller skubbe dem væk.

  5. 5

    Du tester dine overbevisninger

    Vi undersøger, om bekymring faktisk er farlig eller beskytter dig. Du dropper nogle af de strategier, der holder den i gang, fx at spørge efter beroligelse.

  6. 6

    En plan for at holde fast

    Vi samler op på, hvad der har hjulpet og ændret sig, og laver en plan for at vedligeholde det, du har lært, også i perioder med mere at bekymre sig om. Bekymringer vil stadig dukke op, og det er ikke et tilbageslag.

Antallet af samtaler aftaler vi løbende ud fra din situation og dine mål.

Tre ting, du kan prøve allerede i dag

Giv bekymringen en aftale

Vælg et tidspunkt, fx kl. 18.30, og giv dig selv et kvarter til at bekymre dig, hvis du stadig har lyst. Når en bekymring melder sig i løbet af dagen, så sig: "Den tager jeg kl. 18.30." Læg ikke bekymringstiden lige før sengetid.

Lad tanken ligge som en ulæst besked

Forestil dig, at triggertanken er en notifikation på telefonen. Du kan se, at den er der, men du behøver ikke åbne den og svare.

Drop ét tjek

Vælg én ting, du plejer at gøre for at få ro, fx at google et symptom, og lad være i dag. Læg mærke til, hvad der sker med uroen.

Ofte stillede spørgsmål

Portræt af psykolog Anna Langfred

Du behøver ikke klare det alene

Jeg hedder Anna Langfred og er autoriseret psykolog og certificeret i metakognitiv terapi. Jeg har erfaring fra psykiatrien og arbejder med bekymringer, overtænkning, angst, stress, depression, OCD og søvnproblemer hos unge og voksne.

Ring på +45 6080 9807 eller skriv til kontakt@psykolog-annalangfred.dk