Bekymringer og overtænkning: når tankerne bliver ved med at køre
Et "hvad nu hvis" dukker op, og før du ved af det, har du brugt en hel aften på at planlægge dig ud af noget, der måske aldrig sker.
I metakognitiv terapi arbejder vi ikke med at finde de rigtige svar på dine bekymringer. Vi arbejder med, hvordan du kan give dem mindre af din tid.
Kender du det?
- Når en sms ikke bliver besvaret, eller nogen er sent hjemme, begynder du at forestille dig det værste.
- Du gennemspiller samtaler, der ikke har fundet sted endnu, og forbereder svar på spørgsmål, ingen har stillet.
- Du ligger vågen og tænker på arbejde, økonomi, helbred eller dine børn, og én bekymring tager den næste med sig.
- Du spørger andre, om det nok skal gå, eller søger på nettet, men roen holder kun et øjeblik.
- Du er begyndt at bekymre dig om, at du bekymrer dig så meget, og om det kan skade dig.
Mange med store bekymringer er ansvarlige, omsorgsfulde og grundige. Det er ofte de egenskaber, der gør det svært at slippe tankerne, fordi det kan føles som at svigte noget at lade være.
Alle bekymrer sig. Hvornår bliver det for meget?
Når du løser et problem
Det er sundt at tænke et problem igennem. Du finder ud af, hvad du kan gøre, tager et skridt og lægger tanken fra dig igen.
Når bekymringen tager over
Alle bekymrer sig en gang imellem. Det bliver et problem, når du prøver at løse alt ved at bekymre dig. Tankerne kører i ring, tager tid fra det, der er vigtigt, og er svære at lægge fra dig igen.
Overtænkning findes i mange former for mistrivsel. Holder tankerne dig vågen, kan du læse om søvnproblemer. Er du udkørt og kan ikke koble fra arbejdet, kan siden om stress være relevant. Kredser tankerne om fortiden, kan du læse om depression.
Hvorfor kan man ikke bare lade være?
Bekymring er sjældent noget, man har valgt. Den er blevet en vane og bliver holdt i gang af de ting, vi gør for at få den til at stoppe.
Metakognitiv terapi skelner mellem tanken, der dukker op af sig selv, og det du gør med den bagefter. Den første tanke, fx "Hvad hvis jeg har misset noget vigtigt?", kalder vi en triggertanke. Den tanke kan du ikke forhindre, og det behøver du ikke.
Det, der bestemmer, om den fylder i fem sekunder eller i fem timer, er, om du går ind i den og begynder at spinde videre.
To slags bekymringer
Type 1: bekymringer om noget
De konkrete emner: helbredet, økonomien, arbejdet, børnene eller parforholdet. Emnerne skifter, men mønsteret er det samme: et "hvad hvis" efterfulgt af en række scenarier.
Type 2: bekymringer om bekymringen
Her handler tankerne om selve tænkningen: "Jeg kan ikke styre det", "Jeg bliver skør af det." Det er ofte dem, der gør uroen stærkest, og dem arbejder vi meget med.
Overbevisninger, der holder bekymringen i gang
- "Hvis jeg har tænkt det hele igennem, er jeg forberedt."
- "Hvis jeg holder op med at bekymre mig, er jeg ligeglad."
- "Mine bekymringer kører af sig selv, jeg kan ikke stoppe dem."
- "Så meget bekymring må være farligt for mig."
I terapien undersøger vi begge dele. Mange opdager, at de har mere indflydelse på, hvor længe de bekymrer sig, end de troede.
Løsninger, der kommer til at virke modsat
Flere af de strategier, vi bruger for at få ro i hovedet, ender med at give bekymringerne mere opmærksomhed i stedet for mindre.
At tænke det til ende
Du leder efter det svar, der lader dig slappe af. Men usikkerhed kan sjældent tænkes væk, og hvert svar åbner for et nyt spørgsmål.
At søge beroligelse
Du spørger partneren eller lægen, om det nok skal gå, eller læser på nettet. Roen varer kort, og du lærer ikke, at du kan klare uvisheden selv.
At skubbe tanken væk
Jo mere du kæmper mod en tanke, jo oftere har den det med at vende tilbage.
At holde øje
Du tjekker kroppen for symptomer eller telefonen for beskeder. Når du leder efter fare, finder du som regel noget at bekymre dig om.
At undgå
Du siger nej, udsætter beslutninger eller holder dig fra nyheder. Det letter på kort sigt, men gør livet mindre.
I metakognitiv terapi kaldes bekymring, grublen, overvågning og de uhensigtsmæssige strategier samlet for CAS, det kognitive opmærksomhedssyndrom.
Samme tanke, to forskellige aftener
Det handler ikke om at tænke positivt, men om at ændre, hvad du gør, når tanken melder sig. Her er et eksempel.
Situationen
Din chef skriver sidst på eftermiddagen: "Har du tid til en snak i morgen kl. 9?" Tanken "Har jeg gjort noget forkert?" dukker op.
| Når tanken skal løses | Når du lader den være | |
|---|---|---|
| Resten af dagen | Du gennemgår ugens opgaver, leder efter fejl og skriver til en kollega for at høre, om hun ved noget | Du lægger mærke til tanken, lader den være og laver det, du var i gang med |
| Om aftenen | Du øver forskellige forklaringer i hovedet og er halvt til stede ved aftensmaden | Tanken kommer igen et par gange. Du ser den, lader den gå og er med i samtalen |
| Om natten | Du ligger vågen og tænker på, hvad du gør, hvis du mister jobbet | Du sover måske lidt uroligt, men bruger ikke natten på at planlægge |
Mødet næste morgen er det samme i begge tilfælde. Forskellen er, hvor meget af din aften og nat bekymringen fik.
Forskellige emner, samme mønster
Kort om metakognitiv terapi
"Meta" betyder "om", og metakognition er din tænkning om din tænkning. Metakognitiv terapi er udviklet af den britiske psykolog Adrian Wells og bygger på en enkel idé: det er ikke antallet af negative tanker, der gør os urolige, men hvor meget tid og opmærksomhed vi giver dem.
Indholdet er ikke det vigtigste
Vi diskuterer ikke, om dine bekymringer er realistiske, men ser på, hvordan du bekymrer dig.
Tanker er bare tanker
En tanke om, at noget kan gå galt, er ikke et varsel og ikke en opgave. Den kan være der, uden at du gør noget ved den.
Du kan mere, end du tror
Gennem øvelser undersøger du selv, hvor meget indflydelse du har på bekymringerne.
Sådan foregår et forløb hos mig
Et forløb er struktureret og handler om dit liv, som det er nu. Du får øvelser med hjem, og vi tilpasser tempoet til dig.
- 1
Vi taler om, hvad bekymringerne fylder
Du fortæller, hvad du bekymrer dig om, og hvad det har kostet dig. Sammen vurderer vi, om metoden passer til dig.
- 2
Vi kortlægger mønsteret
Hvilke tanker sætter kæden i gang, og hvad gør du for at få ro? Det giver et fælles billede af, hvad der holder netop dine bekymringer ved lige.
- 3
Du øver dig i at udsætte bekymringen
Du lærer at lægge mærke til triggertanken og udsætte bekymringen til et bestemt tidspunkt. Her opdager mange, at de har mere indflydelse, end de troede.
- 4
Du træner din opmærksomhed
Med opmærksomhedstræning og afkoblet opmærksomhed (detached mindfulness) øver du dig i at lade tanker være, uden at gå ind i dem eller skubbe dem væk.
- 5
Du tester dine overbevisninger
Vi undersøger, om bekymring faktisk er farlig eller beskytter dig. Du dropper nogle af de strategier, der holder den i gang, fx at spørge efter beroligelse.
- 6
En plan for at holde fast
Vi samler op på, hvad der har hjulpet og ændret sig, og laver en plan for at vedligeholde det, du har lært, også i perioder med mere at bekymre sig om. Bekymringer vil stadig dukke op, og det er ikke et tilbageslag.
Tre ting, du kan prøve allerede i dag
Giv bekymringen en aftale
Vælg et tidspunkt, fx kl. 18.30, og giv dig selv et kvarter til at bekymre dig, hvis du stadig har lyst. Når en bekymring melder sig i løbet af dagen, så sig: "Den tager jeg kl. 18.30." Læg ikke bekymringstiden lige før sengetid.
Lad tanken ligge som en ulæst besked
Forestil dig, at triggertanken er en notifikation på telefonen. Du kan se, at den er der, men du behøver ikke åbne den og svare.
Drop ét tjek
Vælg én ting, du plejer at gøre for at få ro, fx at google et symptom, og lad være i dag. Læg mærke til, hvad der sker med uroen.
Ofte stillede spørgsmål

Du behøver ikke klare det alene
Jeg hedder Anna Langfred og er autoriseret psykolog og certificeret i metakognitiv terapi. Jeg har erfaring fra psykiatrien og arbejder med bekymringer, overtænkning, angst, stress, depression, OCD og søvnproblemer hos unge og voksne.
Ring på +45 6080 9807 eller skriv til kontakt@psykolog-annalangfred.dk